Billede af Projekt 4

Fra håndskrevne kommentarer til værdifuld indsigt

Om projektet

Et affaldsselskab ønskede en grundig analyse af borgernes oplevelser på deres mere end ti genbrugspladser. Det er dog vanskeligt i praksis, når pladserne dagligt besøges af tusindvis af brugere. Selskabet havde gode erfaringer med papirspørgeskemaer, som giver en høj svarprocent og fungerer uanset vejrforhold, men metoden skabte en tydelig udfordring: Hvordan digitaliserer man tusindvis af skemaer med håndskrevne kommentarer og krydser, som ofte lander uden for felterne?

Hidtil blev alle svar tastet manuelt ind i Excel, kryds for kryds og kommentar for kommentar. Det krævede mange arbejdstimer for hver undersøgelse, og medarbejderne oplevede opgaven som ensformig.

For at afhjælpe dette udviklede vi en automatiseret løsning, hvor spørgeskemaerne blot indscannes. En maskinlæringsmodel identificerer derefter både markeringer og håndskrevne tekster og overfører automatisk alle data til Excel, klar til videre analyse.

Resultatet var markant. Arbejdet blev reduceret fra omtrent en times manuel indtastning pr. 100 spørgeskemaer til cirka fem minutter, hvilket svarer til en tidsbesparelse på over 90 procent. Den frigjorte tid kan nu bruges på opgaver, der skaber langt større værdi.

Derefter gennemgik vi datamaterialet for at identificere centrale indsigter og udarbejdede en rapport med hovedpointer for hver genbrugsplads, suppleret af tydelige datavisualiseringer og perspektiver på, hvordan de enkelte pladser havde udviklet sig siden den forrige undersøgelse.

Billede af Projekt 4 Spørgeskema Excel output Graf
Kontakt os om lignende projekter